0,00 kr
0 vare(r)0,00 kr
Lær et nyt sprog med de bedste og mest effektive danske lyttekurser på markedet Du modtager kurset med det samme!

Undervisningsmetode    


Romansk Hus er et dansk forlag specialiseret i danskudviklede sprogkurser. Alle vores kurser er således udarbejdet af danskere til danskere.
Materialet er derfor ikke som mange andre kurser oversat fra et andet sprog, men skrevet til danskere, så det er nemt at forstå. Ligeledes foregår alle lytteøvelser i et behageligt tempo og du lærer rigssproget.

Filosofien bag vores alle vores kurser er, at det skal være nemt og let tilgængeligt, og at du kan starte, når du vil. Der er intet fast undervisningstidspunkt.
Du slipper for at bruge en aften om ugen på ”skolebænken” og du kan passe denne form for undervisning ind i din hverdag, når du har tid og lyst. Du bestemmer helt selv, om du vil tage dig et lynkursus her og nu eller i ro og mag hygge dig med det, hvis der er længere tid til du skal bruge sproget. 

Vores kurser er lyttekurser og fordelen er, at du ikke er bundet foran en computer. Vi forsøger således, at det skal være meget nemt tilgængeligt og at alle kan få tid til at lære sprog, da kurserne kan høres i bilen, på løbeturen eller hvor du har lyst.

Modsat mange andre sprogkurser, er alle vores kurser baseret på gode danske indlæringsprincipper. Du lærer de basale ting i grammatikken, som bygger sproget op og som gør dig i stand til selv at forme sproget, når du er færdig med et kursus. Der vil altid være øvelser umiddelbart efter, at du har lært noget grammatik, så det ikke bliver ubrugbar viden, men netop bliver brugt i praksis med det samme. 
Du kommer dog ikke kun igennem grammatik og opgaver. Kurserne indeholder også mange andre emner (”Hilsen og præsentation”, ”På restaurant”, ”Tallene” og mange flere), som hurtigt gør dig i stand til at kunne sige noget på det andet sprog.

Alle vores kurser veksler mellem grammatik, opgaver og andre emner, således at det aldrig blot kører i samme spor, men hele tiden er der noget nyt og spændende.

Vi sælger også letlæsningsbøger som supplement til vores kurser. Letlæsningsbøgerne kan man ikke bruge til at lære et sprog fra bunden, men de er utrolig gode som supplement til et kursus eller som videreudvikling eller vedligeholdelse af et sprog. Det særligt gode ved vores letlæsningsbøger er, at der altid følger en cd med, hvor man kan høre en hel historie læst op. Denne kan man jo lytte til igen og igen, og når man vil lære et sprog, kan man ikke få for meget af den slags.